Passagervæksten i Sønderborg Lufthavn fortsætter
I juni havde Sønderborg Lufthavn er vækst på 8%, sammenlignet med 2023. Det vil sige, at 5.832 passagerer fløj ud fra lufthavnen imod sætning til 5.424 passagerer i juni 2023.
Hidtil i år er væksten i passagertallet 10%. Det vil sige, at 27.041 rejsende har rejst ud af Sønderborg Lufthavn hidtil i år.
Sønderborg Lufthavn er godt i gang med moderniseringen af lufthavnen og lufthavnsområdet. Opgraderingen af infrastrukturen omkring selve landingsbanen er ved at være færdigt.
I løbet af 2025 er planen at gå i gang med moderniseringen af selve terminal- og parkeringsområdet og en ny terminal forventes færdig i løbet af 2027.
På baggrund af to omfattende rapporter, så arbejder lufthavnen sideløbende med at øge kendskabsgraden til lufthavnen. I den forbindelse lancerer Sønderborg Lufthavn senere i år en kampagne som har til formål at brede kendskabet til lufthavnen i Sønderjylland, Sjælland, samt i Flensburg og Kiel området.
”Der sker meget her i lufthavnen i disse dage, og det skal fremover suppleres med flere muligheder for at komme ud i verden fra Sønderborg Lufthavn. Vores primære kundegruppe er erhvervsrejsende, og det betyder, at vi normalt har et fald i passagertallene i ferierne. Dette vil vi gerne ændre på, og vi har en god dialog med aktører, og forventer at udbuddet af leisure-destinationer forøges væsentlig i 2025”, siger Jákup Sverri Kass, direktør i Sønderborg Lufthavn.