Gratis service - Sønderborg Lufthavn
Læs information

GRATIS SERVICE I LUFTHAVNEN

Det skal være nemt, hurtigt og behageligt at rejse via Sønderborg Lufthavn. Det er vigtigt for os at yde den bedst mulige service for vores rejsende, og vi har taget et aktivt valg om ikke at belemre vores passagerer med gebyrer og afgifter. Derfor er bl.a. parkering ved lufthavnen gratis. Vi bestræber os på, at det hver gang skal være en god oplevelse at bruge lufthavnen, og vores personale står altid klar med et smil og en hjælpende hånd. 

INTERNET

Der er gratis adgang til trådløst netværk i hele lufthavnen. For at bruge det trådløse netværk skal du finde netværket The Cloud på din telefon eller computer og oprette dig som bruger.

AVISER OG MAGASINER

I vores terminal ligger der forskellige danske og tyske aviser samt nogle danske magasiner klar til passagererne. Dem kan du kvit og frit tage med på rejsen.

PARKERING

Vi har over 365 gratis parkeringspladser. 65 af parkeringspladserne er placeret direkte ved terminalbygningen og kan benyttes til 24-timers parkering. På de øvrige parkeringspladser er der gratis langtidsparkering. Den store parkeringsplads er blot 150 meter fra terminalbygningen.

KAFFE

Du når alligevel ikke at drikke din kaffe, så med en check-in tid helt ned til 30 minutter tør vi godt give gratis kaffe.